Hundslund
Legatuddeling i Kirkehuset
I forbindelse med, at sognepræst Sonja Nicolaisen af Civilstyrelsen har fået lov til at opløse legatet Mogens og Maren Voergaards Legat for Hundslund Sogn, har hun udfundet en række personer, der bor i Hundslund Sogn og som hver især har ydet en ihærdig og frivillig indsats til gavn for Sognets borgere.
Alle fik ved en lille højtidelighed i Kirkehuset torsdag den 12. januar 2017 formelt overrakt kr. 2.500,- hver, samt en buket blomster og et lille diplom.
Pengene var i forvejen indsat på de respektive bankkonti.
Efter en tale af Sonja Nicolaisen, udtrykte flere af modtagerne, at de var meget beæret og glade for denne erkendtlighed.
Kirken var efterfølgende vært ved et glas portvin samt et stykke kransekage, til de ialt ca. 30 personer, som deltog i overrækkelsen.
Johan Kirkmand havde ikke mulighed for at deltage.